Bliv medlem
Køge

Video fra køge brevdueforening

Bliv medlem

 

 

At flyve med brevduer er en sport, hele familien kan være samlet om. Kort fortalt kan man sige, at den nye sæson starter den dag, du har fløjet årets sidste flyvning. Duerne skal her til at skifte fjerdragt, og det er meget vigtigt, at de får en god start - med en masse frø med stort olieindhold. I efteråret og i vintertiden har duerne brug for megen hvile.

 

Om vinteren afvikles brevdueudstilling(er), hvor alle medlemmer af sektionen kan deltage.

Duerne parres i tiden fra sidst i november (for de slag, der lægger såkaldte ”vinterunger” til) til omkring midten af marts, og duerne lægger efter ca. 10 dage 2 æg, der ruges på i 18 dage, hvorefter der kommer unger. Efter ca. 6-7 dage skal disse unger have påsat en fodring, som fortæller, hvor de hører hjemme. Der står foreningens nr., årstal og duens nummer, idet man så kan se, hvor duen hører hjemme. I løbet af april starter man med at træne sine duer til sæsonen enten med foreningen eller ved at man selv kører med sine duer.

 

Der startes som regel på korte afstande (ca. 10 km), hvorefter man kører længere og længere ud med sine duer. I begyndelsen af maj starter kapflyvnings-sæsonen, og der flyves hver weekend (lørdag) indtil sæsonen slutter i august måned.


De forskellige kategorier der flyves i er: 

                               

• Kortdistanceflyvninger med afstande fra 100 til 250 km

• Mellemdistanceflyvninger med afstande fra 250 til 500 km

• Langdistanceflyvninger med afstande fra 500 til 800 km

• Landsflyvninger med afstande over 800 km (overnatningsflyvninger)

                                                                                                                                                                   

Har denne lille beretning om brevduesporten skabt din interesse, så kan du på denne hjemmeside finde adressen på en foreningsformand i nærheden af din bopæl, og han kan så give dig flere oplysninger omkring brevduesporten, og også være dig behjælpelig med at få startet med brevduer.

 

Adresser og telefonnumre finder du her.

 

Du er også velkommen til at kontakte vores landsorganisation, De Danske Brevdueforeninger, på deres hjemmeside www.brevduen.dk eller på telefon 48 28 42 44.

 

På hjemmesiden kan du også læse mere om brevduesporten.